De bedste nybyg tips fra tidligere nybyggere

Lær fra andre nybyggere 🏡

Hvis man har valgt at bygge et nyt hus, er det ofte med ønsket om, at man kan indrette og designe det fuldstændigt efter behov og ønsker. Men selvom behovet og ønsker er individuelle, er der altid nogle andre, som har bygget det før. Af samme årsag er det en god idé at søge inspiration fra tidligere nybyggere, således man ikke overser en god mulighed eller et godt tip til nybyggeriet.

Der findes flere, store Facebook grupper som udelukkende omhandler nybyggeri, samt processen omkring dette. Vi har kigget disse Facebook grupper igennem for tips og tricks til nybyggeri, og har samlet det hele for dig nedenfor.

 Selve huset:

  • Udhæng mod syd.
  • Ekstra lofthøjde og ovenlysvinduer.
  • Gør huset såvidt muligt vedligeholdelsesfrit. Undgå fodlister og dørkarme.
  • Sørg for at have en stikkontakt omkring entréen/hoveddøren, hvis man ønsker julelys ved indgangen.
  • Få sat solfilm på sydvendte vinduer

Køkken:

  • Placer altid køkkenet mod nord for at undgå den bragende eftermiddags- og aften sol.
  • Et viktualierum til ekstra opbevaring af køkkenmaskiner og tørvarer.

Soveværelse:

  • Slå walk-in og soveværelse sammen for bedre pladsudnyttelse.
  • Sørg for at placere stikkontakterne således, at de ikke sidder bag eventuelle natborde o. lign.

Badeværelse:

  • Hvis man ønsker et badekar, er det værd at overveje en håndbruser i armaturet, da det gør bl.a. rengøring af badekarret, samt hårvask væsentligt nemmere.
  • Få stikkontakter i skufferne, således man kan oplade el tandbørster, trimmere m.m., nede i skuffen.
  • Vælg en låsevrider frem for normale nøgler til badeværelset.

Stuen:

  • Tomrør bag TV'et (eventuelt Batibox)

Haven:

  • Sørg for at placere jeres udendørs vandhanerne således, at I ikke skal trække vandslangen rundt om huset hver gang I skal vande blomster eller vaske bil.

Carport/Garage:

  • Lave den integrerede dobbelte carport bredere og dybere (min 6.5m). Ofte er standardmålene fra typehusfirmaerne meget små.
  • Klargør tomrør i garage/carport til installation af billader.