Genhusning ved nybyggeri | Hvad er mulighederne?
Få flere god råd og tips i e-bogen: Den komplette guide til nybyg.
Det er ikke alle, som har mulighed for at blive boende i deres nuværende bolig mens byggeprocessen står på. Det kan blandt andet skyldes, at man flytter til en helt ny by/område, har barn/børn som skal indkøres i ny daginstitution eller lignende. Det derfor vigtigt, at man fra starten har gjort sig tanker om, hvor man vil bo, mens det nye hus bliver bygget. Der findes flere forskellige genhusnings-løsninger, hvoraf nogle er dyrere og mere komplekse end andre. De fleste nybyggere gør brug af følgende løsninger, såfremt man ikke kan blive på den nuværende bopæl:
- Fremleje af hus/lejlighed
- Ophold hos familie/venner/bekendte
- Midlertidig bolig gennem AirBnB eller nærliggende vandrehjem/campingpladser/sommerhus
- Opsætning af pavillon/beboelsesvogn på grunden
Fremleje af hus/lejlighed
De fleste benytter sig af diverse boligportaler til at finde en midlertidig bopæl - herunder https://findboliger.dk/, https://www.boligportal.dk/ og https://minlejebolig.dk/. Men oftest er der også meget hjælp af finde i lokale Facebook grupper. De fleste større og mindre byer har efterhånden en fælles Facebook gruppe, hvori man kan lave et opslag om, at man søger en midlertidig bolig i området. Man finder disse grupper ved at benytte søgefeltet i toppen af Facebook. Her skal man blot søge efter bynavnet og filtrere efter “Grupper”.
Ophold hos familie
Dette er oftest en af de nemmeste former for midlertidig bolig - men der er enkelte ting, som der er værd at overveje førend man flytter ind hos familien, et hold venner eller en bekendt: Hvor længe varer opholdet? Skal man bo på et enkelt værelse eller får man eksempelvis en etage? Er der egen indgang? Og sidst, men ikke mindst: Kan man holde ud at gå op og ned af hinanden i op til 12 måneder?
Midlertidig bolig gennem AirBnB/campingpladser/vandrehjem/sommerhus
Dette er en af de mindst fleksible genhusnings-løsninger. Her betales oftest for en given periode, hvorefter der ikke er garanti for at kunne forlænge perioden, hvis byggeriet forsinkes. Dertil skal man være opmærksom på, at har man først booket et ophold gennem ovenstående løsninger, så er der oftest ikke mulighed for at få overskydende betaling tilbage, såfremt man måtte have behov for at afkorte sit ophold.
Pavillon/beboelsesvogn
Her er det værd at nævne, at de fleste kommuner forlanger, at man får en byggetilladelse til at opsætte en beboelsesvogn på grunden. Dertil skal man have klargjort el-tavle, vandledning og kloakering til vognen.
_____________________
Med e-bogen: "Den komplette guide til nybyg" undgår i dyre faldgruber og begynderfejl. I bogen får I hjælp til at vælge det rigtige typehusfirma, gode råd og tips fra tidligere nybyggere, inspiration til rabat forhandlingerne og meget mere.